Kontoret har åbent fra kl. 9 – 14 på hverdage.
En by i vækst
Svendborg
Tag en bid af det gode liv
Frederiksø
Gågade
Shopping
Naturama
Svendborg som by
Svendborg er en gammel charmerende søfarts- og havneby i det Sydfynske Øhav.
Efter Odense er Svendborg den største by på Fyn. Byens midte rummer masser af idyl med smalle gader, torve og gamle huse, ideelt til en hyggelig shoppetur og cafébesøg. Det er nemt at komme til den Sydfynske perle, enten via motorvej eller med Svendborgbanen, der har endestation netop her. Svendborg ligger på en skrånende bakke, og herfra har du udsigt over Svendborgsund og hyggelige øer, som Ærø, Hjortø, Drejø og ikke mindst Skarø. Der er mange muligheder for spændende oplevelser i Svendborg og omegn, både kulinarisk, musikalsk, historisk, og ikke mindst i den sydfynske natur.
Oplevelser i Svendborgs bymiljø
Der er mange veje at gå i Svendborg. Du kan både tage en tur i den middelalderlige bymidte, tage turen til havnearealer ved Frederiksø, gå ad Dronningemaen mod Nord eller mod Syd i villakvarteret i området ved Svendborgsundbroen.
Går du mod industrihavnen i Svendborg, vil du kunne følge med i skibstrafikken, hvor fragtskibe fra hele verden kommer forbi. Ud for Svendborg Havn finder du Frederiksø, som er forbundet til ‘Jessens Mole’ med en bro. Tidligere blev Frederiksø primært anvendt som værfthavn. Bådbyggeri og reparationer finder stadig sted, mens andre af øens produktionshaller i dag anvendes til andre formål. En gåtur i dette område giver både frisk havluft og den særlige stemning af havnemiljø. Tæt på både havn og bymidte ligger Christiansminde, hvor du kan gå langs vandet og nyde strandkanten og udsigten over Svendborgsund til den ene side og skovbrynet på den anden. Her er også legepladser og boldbaner.
Frederiksøen
Frederiksø er byens åbne ø med oplevelser året rundt. På Frederiksø mødes de maritime erhverv med maritim turisme og kulturarv, anderledes kultur og outdooraktiviteter.
Gågaden
Med sin enestående kombination af vand, havn, latiner- og gågadekvarter er Svendborg en af Danmarks hyggeligste steder at handle, Her er liv og leben på hvert gadehjørne med små specialbutikker, kunsthåndværkere og hyggelige caféer.
Shopping
Svendborg er en aktiv handelsby og et handelscentrum for hele det sydfynske område. Vi har et spændende og bredt udvalg af butikker, utallige arangementer og aktiviteter, og kan give byens kunder en masse gode oplevelser.
Naturama
Naturama er et formidlings- og videnscenter, med naturen i fokus. Vores mission er at “inspirere til bevarelse af naturen”. Alt det vi gør handler om, at vores gæster, med nye oplevelser i bagagen, bliver “klædt på” til at passe på vores natur.
Åbningstider
Person- og datapolitik
Kontaktinformation
Telefon: +45 62 20 20 77
CVR nr. 39599406
Adresse
Vestergade 7a, 5700 Svendborg